det perfekte match

interim management - perfekt match

 

Interim management giver virksomheder og organisationer enestående muligheder for at blive styret sikkert gennem kritiske udviklingsfaser og samtidig en enestående lejlighed til at få en katalysator ind i ledelsesteamet......

vælg at hyre den nye leder på en midlertidig kontrakt

Virksomheden kan altid sikre det perfekte match mellem den forestående opgave og den leder, der skal stå i spidsen. Man har alle muligheder for at vælge netop det mix af faglighed og 'personality', som den aktuelle opgave og virksomheden fordrer. Interim-management har den store fordel, at virksomheden kan købe lige præcis den kompetence, den har brug for i en given periode.

Der skal ikke anvendes kostbar tid ved lange ansættelsesprocedurer, psykologiske test og indkøring af ledere, der skal kunne vokse med opgaven og man behøver ikke bekymre sig om, at lederen skal 'fodres' for at kunne fastholdes i virksomheden - interim-manageren er voksen til opgaven fra første dag i firmaet.

Mulighederne er mange

Hvor lederen tidligere var den, der forvaltede ressourcer indenfor et isoleret fagområde, er det i dag langt vigtigere, at vedkommende er med til at understøtte forretningen og de forandringsprocesser, som virksomheden gennemgår.

Strategisk ledelse handler om mennesker, kapital og viden. Det er derfor væsentligt, at rådgivningen tager udgangspunkt i den nuværende situation, så der skabes et fælles afsæt for forandringer. Forudsætningen herfor er, at vores kommunikation foregår på lige fod, og at den bygger på indsigt og forstand på de forretningsmæssige konsekvenser.

Ingen burde være i tvivl om, at den store værdi, som fodboldtræneren M.Laudrup eller M.Olsen kan tilføre et hold, uløseligt hænger sammen med detaljeret kendskab til fodboldsporten - på samme vis er det basalt, at lederen har indgående kendskab til de processer, opgaveløsningen udgøres af. Et veludviklet ledelsesinstinkt kombineret med evnen til at anvende relevante styringsaggregater samt faglig indsigt er de tre hovedingredienser i moderne ledelse.

Organisationer forandrer sig i et stadigt stigende tempo, og derfor gælder det om hurtigt, præcist og billigst muligt at have rette leder på rette sted - netop dette er min funktion skabt til og deri ligger der både på kort og på langt sigt en omkostningsbesparelse for din virksomhed.

Det er den typiske win-win situation - både din virksomhed og jeg får udbytte af samarbejdet. Som den nye leder kan jeg bidrage med alle mine erfaringer fra andre lignende forløb, pejle succeser og i tide advare om faldgruber - samtidig med at jeg indhøster tilsvarende nye, som akkumuleres til gavn for senere opgaver.

Ved opgavens udløb har I friheden til at afslutte samarbejdet - så snart min profil ikke perfekt matcher til din virksomheds behov, så vil der objektivt set være behov for at ophøre samarbejdet - muligvis kræver den følgende opgave en anden profil.

Tidsbegrænsningen er nemlig et væsentligt omdrejningpunkt i forbindelse med interim management - da ingen nogensinde er i tvivl om, at vores samarbejde hverken skal eller bør vare i uendelighed, ser jeg det som een af mine fornemmeste opgaver, at sikre min egen undværlighed ved at overdrage så meget kompetence til din organisation, som overhovedet muligt.

Jeg forstår, fordi jeg har prøvet det før - jeg kan og vil skabe den afgørende forskel.....

Finn Lund (top)
   --- e-mail ---
IPMA/PMI certifikat

Finn Lund